Foreningen henter inspiration i USA

Som det blev annonceret er der i år ikke en egentlig konference i USA. Det betyder at vi skal have fundet vores inspiration til Vejle årsmødet et andet sted. Beslutningstagere vedr. vores Bentley software sidder forskellige steder i USA men primært i Huntsville og Exton. Derfor tager SIG formænd, eller SIG formænd afløsere til hhv. Exton og Huntville for at tale med Bentley folk om vores ønsker, problemer, meninger og holdninger. Altsammen samlet op på forskellige SIG møder.
 
Fra mandag d. 19 May til torsdag d. 22 May afholdes møder, og du kan være med via opdatering her på hjemmesiden.
 
Vi vil som noget nyt FORSØGE at holde en blog igang med de diskussioner vi har. Du kan så sende kommentarer til snakken og komme med spørgsmål du måtte ønske at vi skal bringe videre.
 
I vedhæftede Excel kan man se de møder der er på skemaet, med forbehold for ændringer.
 
Så følg med på siden fra d. 19 May og deltag i møderne hjemme fra sofaen. Der er naturligvis en tidsforskel, men vi kan tage din kommentar med den efterfølgende dag, hvis du ikke kan holde dig vågen.
Følg med på siden for mere information