Foreløbigt program for årsmøde 2011 og Nordic Civil Conference

Så er tiden ved at være inde for endnu et spændende Årsmøde sideløbende med Nordic Civil Conference på Munkebjerg Hotel i Vejle. Der bliver åbnet for tilmelding i næste uge og nedenfor er der link til oversigt over programmet.
 
Det danske bentleyuser.dk Årsmøde 2011 afholdes i 5 faglige-/ samt 1 workshop-spor over 2 dage, efterfulgt af én dag med 2 heldagskurser leveret af Bentley Institute. Emnet for årets heldags-kurser er 'Kom godt i gang med GenerativeComponents' og ’Building  Visualizing with V8i SELECTseries 3'. Deltagelse i heldags-kurserne skal dog betales særskilt og er ikke omfattet af den generelle konferenceafgift.
 
Foreningens Generalforsamling afholdes i forbindelse med Årsmødet mandag eftermiddag. Formandens beretning afholdes dog om formiddagen ved konferencens åbning og vil foreligge skriftligt ved Generalforsamlingen. Der er adgang for alle foreningens medlemmer, dog er der kun én stemme pr. medlemsvirksomhed/personligt medlem. Dagsorden og bilag udsendes 3 uger forud for Generalforsamlingen til alle medlemsvirksomheder.
 
Vi glæder os til at se jer alle i Munkebjerg den 14.-16. november!
 
Foreløbigt program